Hvis du vil i gang med at omlægge dit liv og få en sundere livsstil, er det alt afgørende, at du dels omlægger din kost, dels begynder at motionere.
Det er også et af elementerne i C9 forløbet, MEN det betyder altså ikke, at du absolut skal smutte ned i det lokale fitnesscenter og købe et medlemskab til flere hundrede kroner om måneden eller investere i dyrt løbeudstyr og begynde at løbe. Hvis du gør, er det naturligvis helt fint, men mindre kan sagtens gøre det.
Mange af os er nemlig slet ikke gearet til at løbe, jeg er i hvert fald ikke. Jeg vil meget hellere gå en tur og heldigvis for sådan nogen som os, er en rask gåtur noget af det sundeste du kan gøre for dig selv og vidste du, at en gåtur faktisk slanker mere end en løbetur?
En halvtimes rask gåtur 5 dage om ugen vil gøre underværker for dig!
Derfor skal du gå
Når vi taler en rask gåtur, så er ikke det samme som når vi slendre ned ad gågaden. Her går vi i et konstant rask tempo.
Hvorfor er det, at noget så enkelt som en gåtur, kan gøre så stor en forskel?
Forbrænding:
Når du går en rask tur forbrænder du din egen kropsvægt i kalorier for hver kilometer du går. Vejer du 75 kg, så forbrænder du 75 kalorier pr kilometer. Det er altså noget mere end når du ligger på sofaen, hvor din forbrænding blot er en kalorie i minuttet. Hvis du powerwalker – altså går i rask tempo op af bakker og trapper, kan du komme helt op på at forbrænde 500 kalorier i timen!
Du bliver ikke sulten:
Du bliver ofte meget sulten efter en løbetur, hvilket betyder at du spiser noget af det tabte på igen. Det sker sjældent ved en gåtur og derfor anbefaler eksperter også at vælge en rask gåtur, hvis du gerne vil tabe dig.
Forbrænd kalorier i søvne:
En gåtur er samtidig med til at opbygge en god grundform og gøre dine muskler stærkere, hvilket igen betyder øget forbrænding af kalorier. Stærke muskler kan nemlig også forbrænde kalorier når du sover!
Undgå sukkersyge:
En gå tur nedsætter også dit blodsukkerniveau, fordi dine muskler bliver bedre til at forbrænde sukker. Det er super vigtigt for at undgå type 2-sukkersyge.
Nedsæt risiko for hjertesygdomme:
Du får et sundere hjerte, fordi en gåtur hjælpe mod at kolesterol ophober sig i blodet og sørger for at blodtrykket er i orden, hvilket nedsætter risikoen for hjertesygdomme
Du bliver gladere:
Dit humør bliver også bedre af en gåtur, ligesom din hukommelse og koncentration forbedres. Allerede efter 20 minutters gang begynder kroppen af frigive endorfiner, hvilket betyder at du vil føle sig opløftet.
Pres dig selv lidt:
Når du er ude at gå, at gør dig selv den tjeneste, at lade turen gå op af trapper og bakker, som gør at du bliver lidt forpustet. Det er vigtigt at du kan mærke, at kroppen bliver varm – ellers har du ikke presset dig selv nok.
Du bliver smukkere:
Du kommer får samtidig en smukkere hud når du går regelmæssigt. Årsagen er, at en gåtur sætter gang i blodomløbet, hvilket sender mere blod til din hud, som vil se sundere og smukkere ud.
To er altid bedre:
Derfor taler alt for, at du bør finde plads til en gåtur i din dagligdag. Find eventuelt sammen med nogle kolleger i frokostpausen eller lad bilen stå når du skal ud og handle.
En rask gåtur på 20-30 minutter fem gange om ugen: Dit hjerte, din krop og dit hoved vil elsker dig for det.